Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personale tilknyttet kompetencecenter

Stine Ellebæk - pædagog

  • Jeg er uddannet pædagog, vejleder, massage terapeut og sexolog.
  • Kalundborg kommunes specialskoler har siden 2002 været min daglige arbejdsplads.
  • Jeg har erfaring i at arbejde med børn med ADHD, ASF og tilknytningsudfordringer.
  • Mit arbejde består primært i at støtte, vejlede, rumme og undervise elever ud fra en miljøterapeutisk forståelse som det tager sig ud i klasselokalet.
  • Desuden har jeg trænet børn med særlige behov i Life Kinetik, yoga og mindfulness og er optaget af at se den enkelte elev og dennes udfordringer i et holistisk perspektiv, hvor også den kropslige del kan bruges som forståelsesramme og indgang til behandling.
  • Jeg underviser i seksualundervisning og er både i undervisningen og i de individuelle elevsamtaler optaget af den enkeltes udvikling af identitet samt seksualitet som bredere begreb. 

Jeg tilbyder:

  • Individuel sparring samt sparring for teams, hvor jeg tager udgangspunkt i jeres forståelse af og erfaring med det enkelte barn eller en specifik problemstilling. Hvor vi sammen laver en handleplan og efterfølgende evaluerer på tiltag. Jeg sparrer også som en som del af et makkerpar.
  • Desuden tilbyder jeg sparring omkring børns seksualitet og seksualiserende adfærd, så vi sammen kan få en forståelse af hvordan den enkelte elev bedst kan hjælpes og udvikles i positiv retning.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jimmy Davidsen - Koordinator

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mikael Hillingsø Røhl - lærer

Jeg er uddannet pædagog (2003) og meritlærer (2010). Jeg har mere end 20 års erfaring fra både almen- og specialområdet – bl.a. 10 år som lærer og koordinator i Kalundborg Kommunes sprogklasser for elever med ekspressive og impressive sproglige vanskeligheder, fire år som viceskoleleder og seks år med undervisning i folkeskolen.

Siden 2021 har jeg arbejdet på specialskolen Kathøj Svallerup Skole med autisme- og ADHD-målgruppen. Jeg bruger de pædagogiske metoder, der virker i praksis for mig – inspireret af klasserumsledelse, synlig læring, miljøpædagogik og low arousal.

På mine sparringer/kurser er ønsket, at deltagerne får konkrete, brugbare strategier til at skabe struktur, relationer og læringsro – som virker både i almen og specialundervisning.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Thomas Wulf – Viceskoleleder

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Marianne Glud – Underviser og Konsulent

 Med 28 års erfaring i specialskoleverdenen, tilbyder jeg sparring til lærere og pædagoger, som arbejder med elever med ASF, ADHD og tilknytningsudfordringer. Jeg har et bredt kompetencefelt og tilbyder både kurser og sparring, både individuelt og i fællesskab, som konkret kan støtte jeres arbejde.

 Min baggrund:

  • Uddannet socialpædagog, lærer med linjefag i dansk og specialpædagogik samt vejleder.
  • VITA-konsulent med fokus på kognitiv sparring og autismespecifikke metoder.
  • Certificeret i børnestressvejledning, angstvejledning og den neuroaffektive analysemodel.
  • Har sammen med min kollega Jacob Thorsted undervist lærere og pædagoger fra Kalundborg kommune i kurset Socialfag.
  • Forældreundervisning ift familier med en ADHD- eller autismediagnose.

 Hvad jeg kan tilbyde:

 Praksisnære kurser: Få konkrete redskaber og metoder til arbejdet med elever med særlige behov. Jeg fokuserer på trivsel og handlemuligheder i hverdagen.

  • Individuel sparring: Jeg tilbyder personlig sparring med fokus på det enkelte barns perspektiv og behov, så I kan arbejde målrettet med trivsel, læring og udvikling.
  • Fælles sparring: Jeg faciliterer sparring i grupper, hvor I sammen kan dele erfaringer og finde løsninger, der styrker det fælles pædagogiske arbejde.
  • Individuelt tilpasset støtte: Jeg hjælper med at udvikle individuelle tiltag og handleplaner, der er baseret på en ressourcefokuseret og relationel tilgang.
  • Skolefravær: Jeg har særligt fokus på skolefravær og selvforståelsessamtaler og kan støtte jeres arbejde med unge, der har svært ved at deltage i skolen.
  • Kurser som : Bombekursus, adfærdspaletten, KONFRONT, Det overstimulerede barn mm

 Mit mål:

Jeg brænder for at skabe udviklende og inkluderende miljøer omkring børn og unge. Sammen kan vi finde de bedste løsninger, der fremmer trivsel og læring.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jacob Thorsted – Viceskoleleder

  • Har arbejdet i Kalundborg Kommunes specialskoler siden 2000 som pædagog, lærer og leder.
  • Uddannet VITA-konsulent (2015) med fokus på kognitiv vejledning og autismespecifikke metoder. Erfaring i at vejlede, undervise og støtte elever med autisme/ADHD samt formidle kognitive strategier.
  • Har diplomlederuddannelse (2015), mentaliseringsbaseret lederuddannelse (MBL, 2023) og uddannelse i neuroaffektiv supervision (2024).
  • Underviser på Socialfag-kurset siden 2017 og yder vejledning til fagprofessionelle om pædagogiske indsatser for børn med ASF og ADHD.
  • Særlig interesse for skolefravær og selvforståelsessamtaler med unge.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rie Klindt Gotfredsen - lærer

  • Jeg er uddannet folkeskolelærer, i linjefagene engelsk, historie og idræt. Herudover har jeg skrevet bachelor om motivation i idræt og bevægelse.
  • Jeg har arbejdet på Svallerup Skole siden august 2021. Jeg har tidligere arbejdet indenfor normalområdet, samt i et autismespecialiseret tilbud, på Holbæk By Skole.
  • Mit arbejde består blandt andet i at undervise mine elever i hele fagpakken, og at skabe en tryg og struktureret skoledag, der giver alle mine elever en lyst til at gå i skole.
  • Jeg har et særligt fokus på en klasseledelse der er struktureret og differentieret, og benytter mig af en række forskellige redskaber til at skabe ro i klasserummet.
  • Jeg tilbyder individuel sparring samt sparring for teams, hvor jeg tager udgangspunkt i jeres forståelse af og erfaring med det enkelte barn eller en specifik problemstilling. Hvor vi sammen laver en handleplan og efterfølgende evaluerer på tiltag. Jeg sparrer også som en som del af et makkerpar.
  • Jeg tilbyder både individuel sparring og sparring for teams. Jeg kan ligeledes indgå i sparring som en del af et makkerpar. Udgangspunktet vil altid være jeres forståelse af, og erfaringer med, det enkelte barn, en gruppe elever, klassen eller en konkret problemstilling. Sammen udarbejder vi en handleplan og evaluerer efterfølgende på de tiltag, vi har aftalt.