Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Autismespektrumforstyrrelser

Autismespektrumforstyrrelser

Nogle af vores elever har diagnoser inden for autismespektret, herunder f.eks.:

  • Aspergers syndrom
  • Infantil autisme
  • Atypisk autisme

​Desuden kan eleverne have krydsdiagnoser, f.eks. kombinationer af autisme og angst, autisme og ADHD, autisme og OCD, autisme og Tourettes syndrom m.fl.

Psykisk sårbarhed

Eleverne har i mange tilfælde været i forbindelse med det psykiatriske system og kan have psykiatriske diagnoser som skizofreni eller udviklingsforstyrrelser.

En del har en introvert adfærd og mange har væsentlige problemer med angst, der gør det svært for dem at møde i skole og fungere med andre elever.

Skolehistorik og skoleparathed

Eleverne befinder sig som udgangspunkt kognitivt inden for normalområdet, med de udsving dette indebærer.

​De fleste af eleverne har en problematisk skolehistorie med sig fra folkeskolen, hvor de ofte har haft en oplevelse af at være holdt udenfor og misforstået og har reageret ved at trække sig fra fællesskabet. Dette enten ved egen drift eller fordi de har reageret uhensigtsmæssigt i pressede situationer, hvor rammerne ikke har kunnet taget tilstrækkeligt hensyn til deres behov for overskuelighed og støtte.

En del af disse elever har diagnosemæssige eller adfærdsmæssige udfordringer, som kalder på struktur, forudsigelighed og ofte også visuelle elementer.