Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
LOGO
Mobil menu

Teorien bag

Teorien bag vores tilgang til arbejdet er den systemisk-narrative ramme

Det betyder, at vi alle sammen har forskellige måder at se verden på, og vi har tit forskellige syn på, hvad kernen i et problem er. Når en elev starter hos os, er vi derfor nysgerrige efter, hvordan han eller hun ser sig selv og sin omverden, og hvordan f.eks. forældre, sagsbehandler og tidligere skole ser på det samme.

​Vi arbejder med at finde et fælles udgangspunkt og sætter mål derfra. En kernesætning er ”Det er ikke eleven, der er problemet; det er problemet, der er problemet.”

Vi finder ud af, hvordan vi kan alliere os mod udfordringerne sammen med eleven og elevens familie.

​Vores mål er at skrive en ny og mere ressourcebaseret skolehistorie.

I stedet for at spørge: ”Hvad gik galt, og hvis skyld var det?”, spørger vi: ”Hvordan vil vi gøre næste gang?”.​